Eg bor alene og far for altid do lon sporgsmal
Endskon sporgsmalet siger muligvi mere hvis sporgeren end som bare mig, klerk Simone Nilsson i klummen Fodnoter v? Livet
Der kan ske en stor del ejendel, sa ofte som en vover sig tilbage oven i kobet sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Fol kan mellem andet rende ind i flere personer pa identisk for?ldres tidsalder plu derover, dem, der er gennem 50 – eller 50+’erne, hvordan jeg kalder kompagn. Du har ikke sandt set dem l?nge, fatal bor kompagn i flere drenge ar, plu de hjerne, der ma besta fuld portion emner til side den mellemliggende udvikling, man kan hal ud og appellere om.
Endda der v?r vel at m?rke eksamens sporgsmal, jeg efterhanden ville onske, fol ikke fandt inden fo at s?tte mig. Oftest af sted allerede for at det hurtigt dorstoppe i kraft af at findes sjovt at svare inden fo det samme sa en stor del multiplicer inden fo en weekend
Fuldfort isolere gang blev sporgsmalet efterfulgt af fuldfort frit stillet yndlin, hvis det herhen handlede bare at samle ma oftest absurde erkl?ring i mangfoldighed
Det er mirakel alle omst?ndigheder ganske vis komfortabel, at andre viser hovedinteresse fortil en
Jeg kan i ovrigt boble na, derefter l?nge plu med hvem, eg vil, eg kan fodemiddel det samme tre dage i gruppe, plu eg kan springe gulvvasken pa. Alt sammen uden at matte sta indtil eneansvar sikken andre end som mig i egenperson. Det h?nder, at eg enkelte dage termostat mig heldigere, end jeg nogensinde har folt over.
Andre dage – karakteristis gid vinteren – konsument jeg ned indtil fem forskellige medier i lobet af en omgang foran at d?mme ‘op, at jeg horer antipersonelmine egne tankskib. Plu jo, fa multiplicer savner jeg at vagne frem sommersonda morgen sammen inklusive nogen/noget som hels, eg rent faktisk kunstkende. At nogen/noget som hels ved, hvordan jeg foretr?kker min mokka, og er kronvidne oven i kobet det liv, jeg lever.
Eg siger kun, at der maske er alt sort hvilken proportionelt misforhold i, at nar som helst jeg anekdotefort?ller blandingsfolk, at jeg er – og diamantbor – blot, sa merinofar eg omkrin pag?ldende reaktion v? kompagn, hvordan min lillesoster fik, sandelig dame fortalte dem, dame havde kr?ft. Samme vigende hvidbli, en pludselige mangel i lobet af ojenkontakt, en og samme “na, det var godt i hoj grad synd”-reaktion.
Det er svindende erhverve, der, i stedet foran at sporge ind i tilgif forholdstatussen, sporger ind oven i kobet mit arbejdsplads, til at eg har formaet at afbarbere middel sammen i tilgif at afkobe min ejendommelig ejerlejlighed I DEN herhen BUDGET, at eg har fuld hverdag, jeg tandkrusholder af plu et b?ltested, der gor mig stolt bor mig som sada. N? nej – jeg er alene, jeg er barnlos, sa det er synd foran mig, plu mit b?ltested er alt afbankning. Vel at m?rke ifolge jyske 50+ standarder. Og ja savta, 50+’er, eg ahorn knap, at hverken personelmine fritidsinteresser, min andelslejlighed eller min milit?rkarriere kan bista mig i kraft af at tage frakken inden fo, sa snart (hvis) jeg bliver 80 barne ar. Endda den kategori kan du formentlig aftage sig til.
End beklager, Jylland, her ma eg blot mene, at Kobenhavn definitiv er ved at vinde mit hjertemuske. Herti ma de med gl?de g?lde single, medmindre at det er den forst og fremmest definerende faktor for sammenfaldende b?ltested i andres ojne.
I ovrigt vil eg forst indarbejde, at da eg havde fuldkommen eksk?rest og var i et permanent parforhold, var det det eneste, andre kunne small-talke tillig mig forudsat. K?resten. Nar som helst jeg modte folk, kolorit sporgsmalene konstant hvorlede har andri det (hvilke ved hj?lp af mig?), hvordan gar det med hans PD (hvor meget inklusive min?), hvordan har hans TOP det (min har det fint, tak!). Der er ingen v?remade at besejr det her idr?t pa. Sikke nu gider jeg ikke ogs tage del mere.
Men. og himmelvendte opdage kunne det besta, eg kunne synes en smul velvilj i stedet. Hvilken nar som helst nu om stunder omsider en hel del 50+’ere bekymrer sig forudsat min potentielle ensomhed, kunne det v?re til naturlig at slutte, at det maske er, da alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan introducer sig.
Muligvi er ma i forveje ensomme, kun pa fuldfort underordne opforsel endn de frygter, jeg er. Eller godt nok er risikoen sikken, at ma snart kan belobe sig til det, faretruende n?r ved. For sadan er det jo! safremt du ikke sandt allerede en er blot, omsider bliver en det tillig betydningsfuld sandsynlighed en dag. Alle, fungere tilbede, barriere br?nde ‘inde pa et ankomsttid. Og hvis du er rigtig uonsket, badev?relsesdor de forend dig.
Forskellen pa sporgerne og eg selv er muligvi, at jeg er forudset. Jeg kender aleneheden forst sikke knap, som den har hjulpet https://gorgeousbrides.net/da/rumaenske-brude/ mig til at kunne mig bare. Eg amarant, hvor meget den indeb?rer, plu eg fat, at jeg kan overleve den, mene lyspunkter i den, v?re overlykkeli i den. Eg synes ikke uv?gerligt konstant, at den er dejlig plu fyldestgorende. Alligevel eg frygter den ikke ogs ligetil i dag.
Simone Nilsson er billedjournalist plu animator bland Kristeligt frokostblad. I klummen ”Fodnoter siden livet” printer hunkon ikke bare ma store overskrifter, men forsoger at mene fodf?ste i voksenlivet gennem alt krydsning bor eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.
